Bærfestival 2017 på Pometet

Pometet havde i år åbnet op for en fantastisk mulighed, at folket måtte komme og smage på deres bærsamling. Jeg ELSKER at komme på Pometet, og kommer der så snart muligheden åbner sig, så jeg susede selvfølgelig afsted, og mig og sønnen fik smagt på en masse forskellige bær. Han var fuldstændig blå og rød af bærsaft over det hele, da vi tog derfra og maven var tyk som en ballon 🙂

En meget imponerende taybær, som jeg drømmer om kan gro i min have
Kæmpe taybær med lækker smag

Det gode er at man får smagt en masse sorter og kan spore sig ind på hvad man vil have, det mindre sjove er så, når man forelsker sig i en sort som ikke kan købes. F.eks. var den bedste brombær efter vores mening helt klart ‘Silvan’, som var navngivet det, da den var købt i Silvan i sin tid. Rimelig umulig at finde på markedet… Men skidt pyt, der var masser af andre gode bær med sortsnavne og jeg håber en dag at kunne finde nogle af dem.

Bedste brombær var ‘Silvan’
Skønne jordbær, jeg vil lede efter

Noget der overraskede mig, var stikkelsbærrene. Vi har en del buske i haven og de smager skønt, selvom jeg kun suger indholdet ud af dem.
Men nogle af dem de havde på Pometet var kæmpe store. Så dem vil jeg helt sikkert ud og lede efter.

Kæmpe stikkelsbær i en 3-årigs hånd
Stor grøn stikkelsbær – Alice Marie
Lækker rød stikkelsbær – Alicant

Og så havde de en imponerende samling af ribs. Vi har selv nogle hvide ribs der giver meget godt, samt nogle røde, som ikke giver så godt og de fleste er nu gravet op, da de var angrebet af japansk boghvede.

Smuk bordeaux-lilla ribs – Futurum
Hvid ribs – Moores seedling
Gullig hvid ribs – Blanka

Solbærstiklinger i marts

Denne tid på året er min favorittid til at lave stiklinger. Jeg har en grim tendens til at glemme de urteagtige med blade på om sommeren og de tørre ofte ud for mig, fordi der er så meget andet at lave på den tid. Men lige nu sker der ikke så meget andet end træbeskæring, forberedelser til podninger og at tage træagtige stiklinger.

Min far har rigtig mange solbærbuske af sorterne ‘Titania‘ og ‘Ben Hope‘ og her i weekenden var jeg oppe og klippe grene til stiklinger af ‘Titania’, som vokser godt til og giver masser af store saftige bær, der er nemme at plukke.

Stiklinger sættes tæt, men tyndes ud når de sætter rod

Buskene er nu så småt begyndt at trække saft og knopperne er allerede lidt større end de var i vinters, så det er ved at være slut med at tage vinterstiklinger af dem, så skal man vente lidt og tage urteagtige stiklinger af de nye skud i stedet.
Beskrivelsen herunder gælder for stort set alle i Ribes-familien og er også sådan jeg laver andre træagtige stiklinger.

Træagtige stiklinger af solbær
Grenene der skal bruges til stiklinger skal allerhelst være fra året før, men de sætter nemt rod og jeg har også før haft succes med ældre grene.
Man kan i princippet klippe og gemme dem et koldt og fugtigt sted (f.eks. gravet dybt ned i en grusbunke) allerede lige efter løvfald, men jeg synes det er nemmest at tage dem når de skal stikkes i februar/marts. Jo senere, jo større chance for overlevelse.
På buske som solbær, stikkelsbær, ribs og andre i Ribes-familien er det meget nemt at se hvilke grene der er fra året før, da de gamle grene er brune og meget glatte i barken, hvor skuddene fra forrige år er ru, let flossede og lyse grå-brunlige i barken.

Grønne ender og levende knopper, disse er meget svulmet og må helst ikke være større

Når man klipper dem, skal de være grønlige og saftige nu, ellers er de døde og der skal være knopper på grenene. Nogle buske og selv på samme busk, kan have forskellige størrelse knopper.
Stiklingerne skal være ca. 15-25 cm lange og have en knop i begge ender (og flere imellem de 2 knopper). Rødderne vil vokse ud fra en knop, så klip overskydende gren af i bunden, det vil dø alligevel. Det samme gælder toppen, at den kun skyder fra knopperne, så klip 3-4 mm over den øverste knop, resten vil tørre ud/være udsat for svampeangreb.

Stik gerne stiklingerne langs pottevæggen, så er der plads til flere og de slår lige så godt rod som dem i midten

Potter fyldes med en jordblanding af 50% grus/sand og 50% brugt plantesæk fra sidste år (= jord uden næring).
Stiklingerne stikkes nu i en potte (eller beskyttet bed, der holdes fri for ukrudt) som sættes i skygge, helst nord eller vest vendt. De skal stikkes så dybt at kun 2-3 cm stikker over jordhøjde. Tryk jorden godt til. Når de står så dybt i en luftig men fugtig jord, tørrer de ikke så nemt ud og de rådner heller ikke trods deres bark, da der er så meget grus i blandingen.
Nu er det vigtig at de holdes fugtige og kølige, for deres værste fjende nu er udtørring og for meget varme (ment som at man ikke skal tage dem indenfor eller sætte dem i en sydvendt krog).
Naturen klarer det hele for dig, hvis du bare sætter potterne i en nordvendt krog uden for voldsom vind (det tørrer dem ud), men du kan også give dem et stykke fiberdug henover, for at tage den værste vind og frost, hvis du ikke kan finde læ. Tag fiberdugen af i slutningen af marts.
Nu kan du glemme alt om dem, jeg mindes ikke at jeg nogensinde har måtte vande dem eller gøre noget andet, de er meget nøjsomme og årstiden klarer det hele.

Juni 2013: Alle stiklinger slog rod, se omplantning her

Stiklinger i marts unde fiberdug, for at tage stærk frost og kraftig vind

De begynder at skyde samtidig med solbærbuskene i haven og i løbet af sommeren kan de pottes om til en god plantejord enkeltvis eller sættes ud på blivestedet, men husk at holde ukrudt og græs nede, de er ikke så konkurrencedygtige. Giv dem lidt gødning, så de får en god start.
Du kan også vente til næste forår med at plante dem ud. Der hiver jeg det hele op at potten (når de ikke er frosne mere) og så nulrer jeg det værste jord af og banker dem mod jorden, så er de dejlig nemme at potte om og man skal ikke tænke på om de har skrøbelige rødder. Jeg har hørt at på gartnerier, spuler de dem rene med højtryk og så sælges de som barrodsplanter, så de kan sagtens klare det på den tid af året.

Hvis nu du virkelig glemmer alt om dem, så går det nok alligevel. Det gør jeg nemlig ofte. Jeg får sat en potte et sted jeg glemmer og så går der måske 2 år før jeg ser den igen. Men det klarer de også, trods at de står så tæt. Selvfølgelig er de næsten ikke vokset og det kan ikke anbefales, da man får meget mere ud af at potte dem om det første år. Men jeg synes alligevel jeg vil vise de 2 potter jeg fandt, en fra sidste år og en fra 2 år siden.
Nu skal jeg bare finde et sted til dem og resten får venner, bekendte, kollegaer og hvem jeg møder som mangler en solbær i haven 🙂

Hvis man glemmer sine potter, skal stiklingerne nok holde sig i live i nogle år alligevel
Stiklinger der IKKE plantes om og står tæt, vokser ikke så meget, så pot om! 
Størstedelen af rødderne kommer fra nodierne (der hvor knopperne sad)

Bær i sæson

De sidste jordbær er hugget af fuglene og nu er ribs og solbær godt på vej, jeg glemmer hvert år hvor hurtigt det går med ribs og solbær.

Rubinrøde ribs

Stikkelsbærene er også lige ved at være modne, hvilken er lidt irriterende i år, da jeg havde besluttet mig at høste dem alle som umodne og udnytte deres høje indhold af pektin, til syltning.
Men stikkelsbærene er nu høstet og jeg har tænkt mig at skylle dem, pille blomsten af og så ellers bare fryse dem ned, til jeg har bedre tid til at lave marmelader og andet godt.

Klaser af solbær 
Grønne halvmodne stikkelsbær

Jeg har høstet en lille smule ribs og solbær, men de er ikke helt klar endnu, jeg håber jeg når det inden fuglene, for jeg har ikke tid til at pakke alle buskene ind i net.
Stort set alt indtil videre er røget direkte i fryseren, hvilket jeg er lidt ærgelig over da jeg synes det er sjovest at bruge friske råvarer og så bruger man meget energi på at nedfryse ting, som kunne have været undgået. Men tiden er virkelig ikke til det lige nu, så det er bedre end at lade det gå til og så skulle ud og købe det senere.

Svært at se, men der er masser af hvide blomster i toppen af brombærbusken

For 2 år siden beskar jeg vores brombær voldsomt tilbage, da den ikke var beskåret det foregående år. Det gjorde at den var lige ved at gå ud, hvilket var en stor overraskelse da man jo nærmest ikke kan komme af med vildtvoksende brombær. Men den overlevede, men satte ikke rigtig noget frugt sidste år. Men den har virkelig taget revanche i år, det bugner med blomster, så jeg ser frem til et år med brombær i massevis, håber jeg får dem før fugle og hvepse.
Hindbærene er blevet skåret helt ned til jorden, så der kommer først bær på senere, men der var et par stykker, som jeg “glemte” og de bære fine røde bær nu, heldigvis uden så mange orme.

Stikkelsbærmarmelade med chili

Når stikkelsbær er umone indeholder de et meget pektin som bliver nedbrudt i modningen. Dvs. man kan bruge umodne stikkelsbær som et naturligt tykningsmiddel i syltetøj/marmelader.
Jeg har været lidt sent ude i år, så de er blevet halvstore og begyndt at modne, så der var ikke helt så meget pektin tilbage, men det er ikke blevet helt tyndt, så det går nok.
For at give den lidt spændning har jeg kommet chili og cironverbena i, i håb om et blidt kick og en fin citronaroma.

Stikkelsbær, citron verbena og chili

Stikkelsbærmarmelade med chili og citron verbena
500 g umodne stikkelsbær
3 stilke citron verbena
2-3 chilier, afhængig af styrke (man bliver nødt til at smage sig frem, start med spidsen..)
En lille sjat vand
sukker så det passer
Evt. atamon


Jeg pillede blomsten af stikkelsbærrene og kom alt undtagen sukker (og evt. atamon) i en gryde og startede forsigtigt op med varme.
Det simrede i 10 minuters tid med jævnlig omrøring og derefter maste jeg det igennem en sigte, så skaller og frø blev tilbageholdt.
Tilbage i gryden med mosen og så i med sukker til det passede, her afhænger sukkermængden meget af hvor umodne stikkelsbærrene er, derfor skal man smage sig frem.
Herligheden hældes på skoldede glas og der kan hældes atamon i hvis man ikke spiser det med det samme.

Chili- og stikkelsbærmarmelade

Noter: Styrken passede fint, den kom lidt snigende, men den var på ingen måde overdøvende. Jeg kunne slet ikke smage nogen citronaroma, så der skal mindst dobbelt så meget i næste gang af citron verbenaen.
Selvom den var sød og frugtig i smagen, var der også lidt grøn smag, så jeg tror jeg fryser bærrene og laver mere, når jeg har modne chilier.

Stiklinger af Ribes

I weekenden tog jeg nogle træstiklinger af solbær, samt af en rigtig god og sød rød stikkelsbær

Alle buskene er forholdsvis gamle, og alle skud jeg tog var fra sidste år.
Det var ren terapi at tage stiklinger af solbær, den duft grenene afgiver, er suveræn på den her årstid.
Stiklinger af solbær
Solbærgrenene var omkring 20-30 cm, med et nodie i begge ender. Solbærstiklingerne røg direkte i en potte med fugtig grus, op ad en nordvendt væg for at undgå udtørring.
Se mere beskrivende metode: her
Stiklinger af stikkelsbær
Stikkelsbærstiklingerne  var omkring 25-35 cm lange, med et nodie i begge ender. Jeg kneb alle knopperne pånær dem som kommer over jorden, for at undgå de laver rodskud. Man kan også knibe knopperne af, når de har slået rod, altså ved omplantning.
De kom direkte i en potte med fugtig grus op af en nordvendt væg, for at undgå udtørring.
Det kan godt anbefales at klippe alle tornene af FØRST…

Vinterstiklinger

Det er lige nu tid og faktisk sidste chance for at lave træagtige stiklinger.
De træagtige stiklinger starter man med at tage om efteråret når bladene falder af og hen til slutningen af vinteren.
Jeg har ikke den store erfaring, andet end dem jeg har lavet på min altan, men der har jeg klippet nogle grene på minimum ca. 20 cm (beskærersaksens længde) og stukket i en potte med fugtig og tæt/lidt tung muld.
I år vil jeg prøve at lave lidt flere solbær, røde stikkelsbær, frilandsvin samt lavendel.
Man skal helst tage dem på en tør dag med tøvejr, men mon ikke de slår rod alligevel og det er nok de færreste der bevæger sig ud efter stiklinger på en kold regnvejrsdag.
Her er en liste over nogle planter man kan tage træagtige stiklinger af om vinteren:
  • Figen
  • Hyld
  • Vin
  • Ribes familien (Solbær, ribs og stikkelsbær)
  • Forsythia
  • Kaprifolie
  • Kornel
  • Liguster
  • Pil
  • Poppel
  • Snebollebusk
  • Snebær
  • Buddleja (sommerfuglebusk)
Jeg læste et sted at man skulle kunne tage af hassel også, men hvis man spørger nøddeguruen Lars Westergaard så kan man slet ikke/kan det være svært i de hele taget at lave stiklinger af hassel.

Den bedste måde skulle være nedkrogning, men så skal man have 1 busk som minimum.

Stikkelsbær og bønner

Stikkelsbær
De grønne stikkelsbær er nu modne og dejlig søde. Skallen er hård og strid så jeg nipper stilken af og suger det gode kræs ud.
De smager meget som kiwi, jeg tror at hvis man laver en marmelade, ville man ikke kunne smage forskel. Da de var grønne og umodne smagte de mere hen af ribs.
Da de ikke indeholder store mængder pektin mere skulle de ikke være så gode at sylte med mindre man tilsætter noget og de kan ikke spises hele pga skallen, så jeg tror jeg lader dem være til fuglene i år.
Eller skulle man prøve sig ud i en stikkelsbærvin, det skulle faktisk være rigtig godt.

Bønner
De Feijon Preto der er sat ud i sidste omgang + dem jeg har sået direkte er ca sammme størrelse nu, så man vinder ikke rigtig noget ved forspiring sent i sæsonen. Selvom det er en buskbønne klatrer den lidt alligevel, den har i hvert fald taget fat i majsene, men ikke så de bliver kvalt på nogen måde.
Andecha klare sig fint op af de rustne hegnspæle og har sat bælge, jeg overvejer at plukke lidt i håb om den sætter flere bælge og det kan være de er gode som grønne bønner.

 

Asparges
Asparges har fået lov til at vokse sig stor og har nu sat frugt, senere på året bliver de postkasserøde, et meget fint juletræ.

Bønner er sået

Så er bønnerne kommet i potter.
Jeg har sået Feijon Preto, Dog Bean, Jacobs Cattle Bean, Xana, Pea Bean, Andecha og Ying Yang.
Jeg har også lag lidt squashfrø i jorden; Raven F1 – en grøn courgette, Buttercup og Orange sunshine som begge er vintergræskar.
Jeg har også sået gule og rødbeder i køkkenhaven samt radiser. I drivhuset har jeg sået noget sort 1700tals havre, som jeg håber på at de når at udvikle sig nok, samt jeg har kastet lidt birkesvalmuefrø på nogle bare pladser.
De prinsessebønner jeg har sået er plantet ud på samme stativ som Achocha og Lollandske rosiner, de 2 blev plantet i går formiddag af Jacob.

Jeg har fordelt nogle af de basilikum der er kommet op, Dark Opal og Genovese, og jeg har prøvet at plante lidt af dem udenfor, men jeg regner ikke med de kan tåle kulden, men jeg skal alligevel lige udfordre skæbnen 🙂 Og jeg har plantet rigeligt! Jeg har lige fundet ud af Genovese kan blive 60 cm høj og jeg har nok plantet 100 stk af hver sort…

I dag fik jeg sat mine 3 Solaris, Muscat Bleu og Siegerrebe, jeg har stadig ikke fundet et sted til Ortega. Der er sat planterør rundt om alle for drivhuseffekt og beskyttelse mod dyr. 

Stikkelsbærene vokser utroligt hurtigt for tiden, jeg glæder mig til den første høst, jeg mindes aldrig at have smagt stikkelsbær i frisk form, kun i form af svensk sodavand – Krus Brus 🙂

Vi slukkede for fyret d. 27. maj 2010 da tanken er næsten tom for olie, i løbet af dagen står dørene åbne til haven pga varmen, men om aften fyrer vi op i ovnen. Vi har en vandvarmer til det varme vand, men der er en hane der har sat sig så vi har ikke haft varmt vand i et par dage.