Stikløg i potter til forårsløg

Vi har nogle store krukker, som vi bruger til sommervækster såsom Dahliablomster, bønner og ærter. Når det er vinter, ryger de i udestuen til vinteropbevaring og så bliver de ellers plantet til igen til april/maj.

Jeg har tit tænkt at det kunne være rart også at bruge dem til noget andet, men synes ikke lige jeg har fundet DET, jeg vil bruge dem til.
I forrige uge købte jeg stikløg i Bauhaus, og da vi gerne vil have både røde og hvide løg, endte jeg på 2 poser på i alt 200 stikløg.

I år har jeg købt stikløg af rødløg og skalotteløg

Vi skal nu nok komme op på 200 løg i køkkenet om året, men da vi stadig ikke har fundet en god måde at opbevare dem på, plejer vi ikke at sætte så mange løg.

Og nu slog det mig at jeg kunne da sætte nogle af de stikløg i sommerpotterne, jeg alligevel ender med at kassere, når vi har sat løg i køkkenhaven!
De når helt sikkert ikke at udvikle sig til løg, men jeg tror bestemt de når at kigge op. Og hvis vi er heldige, når de at få en størrelse som forårsløg, inden potten skal tømmes til sommervæksten.

Stikløgene er sat med få cm mellemrum og dækket med et par cm jord

Hvis jeg ellers kunne nænne at hive stedmoderblomster op af krukkerne igen, kunne man sagtens sætte dem også, så løgtoppene dukker op imellem.
Jeg havde noget tørt mos liggende fra jul, som jeg har kommet ovenpå, men det er mest fordi jeg ikke gider se på den brune jord, så det er altså bare pynt.
Løgene er sat ret tæt, da de jo ikke skal udvikle sig meget, og kunne nok sagtens sættes tættere, som purløg. Jeg har kun dækket med et par cm jord, igen fordi de ikke skal udvikle sig så meget, og egentlig nærmest bliver dyrket som purløg.

Krukken blev dækket med mos, for at slippe for at kigge på den brune jord, og den er blevet vandet meget grundigt, løg elsker vand

Sætteløg er sat

Selvom der stadig kan komme frost og sne, har jeg trodset det og sat rødløg og gule løg under plast. Plasten har jeg lagt ud d. 26. feb. så den har nået at kunne holde på varmen i lidt tid.
De gule løg er sat i en række yderst og de røde er sat ved siden af.
De er sat med ca. 5 cm afstand, eller grebens tandafstand. Det er så meningen at jeg vil høste hverandet løg når de begynder at komme op, så der kommer mere plads i rækkerne og jeg samtidig kan høste tidligt til rugbrødsmadderne.

Plast er udlagt i køkkenhaven ovenpå et tyndt lag kompost d. 26. feb. 
Hullerne lavet jeg med en greb og løgene blev dækket over med kompost

Der blev en håndfuld løg i overskud som jeg satte i nogle potter i drivhuset, i håb om at de skyder hurtigt og som jeg kan gå og klippe toppene af som purløg i løbet af sommeren.

Sætteløg sat i en potte og blev dækket med jord

Såning af løg, porrer og pibeløg

Sidste år havde jeg stor succes med pibeløg og fandt ud af at hvis man bare klippede dem lige over jordoverfladen i stedet for at grave dem helt op, så skød de op igen utrolig hurtigt.
Det betød at jeg slet ikke gravede dem op og her i februar er de begyndt at skyde igen, lidt tidligere end purløg. De burde gå i blomst i år, så jeg vil klippe lidt af dem, men lade dem vokse sig store, så jeg kan høste frø af dem i efteråret.

26. feb – Ludmillas pibeløg (FS512) er skudt op igen og vil gå i blomst i år

Den 13/3 såede jeg vinterporre, sommerporre samt flere af Ludmillas pibeløg i vores uopvarmede udestue. Temperaturen holder sig ml. 4-20 grader og jeg vil hellere have de vokser langsomt derude end hurtigt i vindueskarmen og så skal afhærdes for at komme ud i udestuen.
Jeg har sået frø af røde bananskalotter (Red florence) og kæmpeløg (Alisa Craig), også i udestuen, den 26/2 og dem der lå ovenpå jorden, ved en fejl, er spiret.
Alle de nævnte frø er sået i 1-2 cm dybde.

Løg, porre og pibeløg er sået i de lave firkantede bakker

Jeg havde rigtig succes, sidste år, med forspirring af porre og forårsløg i udestuen, for så at plante dem ud i køkkenhaven da de var ca. purløgsstørrelse. Det gør ikke noget de står lidt tæt i potten, så længe de ikke når at blive alt for tykke, så går væksten i stampe.
Jeg har ikke sået alm. løg før, så det er jeg lidt spændt på om det bliver til noget, de skal jo have noget længere tid end sætteløg, til gengæld er der et hav af forskellige sorter at prøve. Ellers får jeg lavet mine egne sætteløg til næste sæson.

Re-grow af forårsløg

Re-grow læste jeg om i forbindelse med nogle der skrev om at de havde været ude og ‘skralde’, altså tage ud efter butikkernes lukketid og tømme deres skraldespande for varer som er kasseret men i fin stand.
Jeg har ikke tænkt mig at kaste mig ud i skraldespandene dog, men jeg blev lidt nysgerrig på re-grow delen. Det handler om at man kan genbruge sine grøntsager, ved at man spiser det meste og kommer det sidste i en potte hvorefter det vil skyde igen.
Google-søgning på: ‘Regrow kitchen scraps’ giver nogle gode idéer.

Til venstre ses genvækst af de nedklippede forårsløg og til højre er et urørt

Jeg har ikke prøvet med købte forårsløg, da jeg såede en del forårsløg i foråret.
Jeg forspirede dem i potter i drivhuset ligesom porrer og satte dem ud senere, vist nok slut maj.
På billedet er der et fuldt udvokset (og uklippet) forårsløg forrest til højre og dem til venstre for har jeg klippet helt af ca. 1 cm over jorden, hvor de nu er på vej op igen!
Jeg elsker forårsløg på en æggemad eller i tomatsalaten og det passer mig fint at det kun er den grønne del man høster, når man så kan høste hele sommeren!
Det skulle også fint lade sig gøre at stikke den hvide stump af de købte forårsløg i jorden og så vil de etablere sig og sætte en ny top.

Hvidløg i jorden

For ca. 14 dage siden var Jacob ude med fræseren og vende jorden i køkkenhaven, så der var klar til hvidløgene. Egentlig skulle de have været i jorden senest oktober, men jeg har ligget på langs 3 gange den seneste måneds tid, så det er ikke blevet til så meget.

Jacob med naboens monsterfræser

Her i weekenden hjalp vi hinanden med at få sat næste års hvidløg. Jeg har kluntet rundt i rækkerne de sidste år med hvad der var af sorter, så i år har der været streng revision på (Jacob), så nu skulle der ikke være nogen tvivl. Jeg har det med at have 1 række + 2 stk af den ene sort og 6 stk  af den næste sort, så i en række kunne der godt være flere sorter og hvis nogle af dem ikke kommer op af jorden, er det svært at tælle sig frem til sorten, hvis de er samme type.
Udover det har jeg ikke været god til at sætte snor på rækkerne, så 2 rækker blev til 1, så det er vist meget godt at Jacob var med i år, så jeg har styr på de sorter jeg har fået af frøsamlere.

Rækkerne hulles med en greb så hvidløgene er lige til at stikke i

For noget tid siden fik jeg en glædelig overraskelse, Kirsten fra Frøsamlerne havde sendt mig ekstra hvidløgsfed af sorten Vigor, det var næsten lige som juleaften af få sådan en pakke med posten!

Aske som jordforbedring til hvidløg
Tidligere på året så jeg et interview med en svensk hvidløgsdyrker, Åke Truedsson, som anbefalede at man dryssede aske i køkkenhaven, ca. 1 dl aske pr. kvm. til hvidløg. Desværre kan jeg ikke finde den dokumentar igen, den var ellers ret god.
Jeg havde bedt Jacob om at drysse aske inden han fræsede jorden, men jeg glemt at angive mængde, så han tog hele indkøbsposen jeg havde fyldt fra brændeovnen og tømte den ud på ca. 10 kvm. 
Efter at have læst op på konsekvenserne, fandt jeg ud af at hvis man blander aske med vand får man lud (basisk = hæver pH). 
Jeg målte derfor pH i jorden og fik det til lidt over 7. Da pH optimalt skal være 7 for hvidløgsdyrkning, passer det jo fint. Den anden konsekvens ved aske er at træerne optager tungmetaller i større eller mindre grad afhængig af hvor det står og hvad det bliver udsat for (feks. forurening fra biler). Af samme grund har jeg også kun brugt aske fra brændeovnen, hvor jeg ikke har brugt andet end træ fra haven. Dette er ikke er en forsikring, trods jeg bor på landet, da træerne vi har fældet er +10 år og det er ikke til at vide hvad de har oplevet i deres liv, men der har i hvert fald ikke ligget en motorvej her.

Hvidløgene og efterårsløgene (af sorten Presto) er blevet sat 11/11-2012 og der er fordelt et tyndt lag omdannet kompost henover. Fordi de er kommet så sent i jorden, vil jeg fordele noget halm henover her til vinter, så de er lidt bedre beskyttet.
I 2012 kom hvidløgene lige så sent i jorden og 2 uger efter kom frosten og snevejret med et brag (se indlæg), de klarede det fint, så jeg håber det går.

Masser af sættehvidløg og efterårsløg (Presto)
Et kæmpefed af sorten Vigor

Rækkerne, ca. 2,5 meter lange med ca. 10-12 stk i hver:

1-3: Presto efterårsløg
2: Vigor
3: Inchelium Red + Yngleløg af Alexander Tjetjanov
4: 6 x Estisk Rød i den bagerste ende, , yngleløg af Estisk Rød i midten, 6 x Alexander Tjetjanov i den forreste ende
5-7: Blandede hvidløg, alle fra det års høst. 

Panikhøst af løg og hvidløg

I forgårs gik det op for mig at vi havde glemt at få høstet løg og hvidløg, og at DMI havde lovet styrtregn om natten. Så vi stoppede arbejdet kl. 18 og 1½ time efter var vi færdige med at gennemgrave jorden for løg, hvidløg og en række kartofler.
Det er alligevel sjovere at grave lidt ekstra kartofler op i tørvejr og have dem liggende på køl, end at skulle stå i tyk mudder og regn et par dage efter.
Rækken som blev gravet op, var King Edward, og til vores store overraskelse havde kartoflerne lyserøde pletter, men efter en tur på google, kan jeg se at det er helt normalt.
Der var en del syge kartofler, men jeg ved ikke om det er vejret eller læggekartoflen, eller måske jorden…
Det er ligesom om at hvidløgene mangler de yderste skællag så alle fedene er helt blottede. Måske var vi alt for sene ude med dem, selvom toppene kun lige er blevet gullige og småvisne.
Jeg må høre hvidløgsksperterne i næste weekend, hvor jeg skal til hvidløgskonkurrence med Frøsamlerne i Fakse, det bliver spændende at se hvem der har det hvideste, rødeste og største hvidløg og ikke mindst, hvem der er bedst til at flette en hvidløgsranke. Jeg har ikke nogle kandidater til konkurrencerne, men håber at der er nogle der har sættefed til efteråret med.
Løgene er ikke blevet til meget i år, men de var også blevet overmandet af fuglegræs pga det fugtige vejr, og jeg kunne ikke følge med, da jeg har brugt det meste af tiden indendøre på byggeri.
Hvidløgene klarede sig meget bedre, de var ikke så overmandet, trods de stod lige ved siden af løgene, men de var sat i november og jeg vil helt klart fortsætte med efterårssætning af hvidløg.
King Edward kartofler
Rødløg, hvidløg og gule løg

Løg og kartofler i jorden

Er der 2 grøntsager som man kan komme langt med i køkkenet er det nok løg og kartofler, og i dag har vi beslaglagt en kvart del af køkkenhaven til det formål.

Der er lagt 7 rækker kartofler á ca. 16 stk, 2 rækker af Bintje, King Edward og Linzer og i morgen sætter vi en række til af nogle mos-kartofler, Navan, som Jacob fik af en kollega.
De tre der er lagt i dag har været lang tid til forspiring (se om Bintje og de 2 andre), måske lidt for lang tid, men nu ser vi om det kan blive en bonus.
De blev lagt med 75 cm afstand ml. rækkerne, 30 cm ml. planterne og 5-6 cm jord over den øverste del af kartoflen.

Alle spirene fik en knold med små rodpigge på, her Bintje
Der er sat 3 rækker med rødløg, ca. 20 stk pr. række, og 9 rækker med hvide kepa løg. Det snyder lidt i butikken, når man skal købe sætteløg, for jeg købte 250 g rødløg og 500 g hvide løg med forventningen om at få dobbelt så mange, men da løgene var mindre, var der jo mange flere løg i posen. 

Det er grunden til jeg ikke købte stikkeløg af skalotteløg i år, der var 10 gnaldede løg i en pose med 250 g, de var jo nærmest færdigvoksede inden de kom i jorden. Så jeg tror jeg køber frø i år og laver mine egne sætteløg til næste år.

Løg med 10 cm afstand og 20 cm ml. rækkerne

15/5-2011: Kartoflerne er nu ca. 5-10 cm høje, størst er Bintje.

Bintje på vej op

Første bønnehøst

Bønner
I dag høstede jeg mine første bønner.
Jeg høstede kun de bælge som var tørre og papiragtige og det var tydeligt at det var afhængig af hvornår jeg havde sået dem. Jeg høstede Feijon Preto som voksede sammen med majsene, de få Folmer Romme som var kommet samt en række Hutteritternes soppbönna.
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har tænkt på det, men næste år vil jeg prøve at så alle bønner på samme tid, og ikke forskudt. Man sår normalt forskudt for at forlænge sæsonen, men da det er tørrebønner ville det være meget rart at skulle nøjes med at høste en enkel gang i stedet for flere, hvorimod ærter ville det være rart at sprede lidt ud.

Majs
Jeg høstede de sidste majs i dag, den sidste uges tid eller to har der været et par kolber der har været lidt rådne majs i eller har de har været i fasanhøjde så de er spist på forhånd. Men stort set alle planter har ydet, dem som ikke har ydet så godt er yderplanterne i rækkerne.
De sidste 3 majskolber kom i aftensmaden: Sweetcorn chowder 🙂 
Løg
Der er cirka 10 små skalotteløg tilbage nu og de holder sig rigtig flot på hønsenettet i garagen. Jeg har ikke brut så mange løg som jeg plejer og nu starter gryderet/suppe-sæsonen for alvor så der skal sættes mange løg næste år for at vi kan være selvforsynende til årsskiftet.

Høst af løg og hvidløg

I går gravede jeg de første løg op til tørring og opbevaring til de næste par måneder.
Ingen af løgene har nået nogen optimal størrelse, men det har nærmest ikke regnet indtil høsten og jeg har ikke været god til at luge ukrudt, så de har ikke haft optimale vilkår, så jeg regnede heller ikke med meget.
Sået løg
Alt hvad jeg har sået af løg har ikke engang opnået sætteløgsstørrelse, så det går jeg nok ikke videre med, med mindre jeg tager mig sammen næste år og får vandet i de tørre perioder.
Men løgene gemmer jer og sætter til næste år.
En ulempe jeg ikke havde tænkt på omkring sætteløg og sået løg, er at man sår tidligere end man sætter, så man luger dermed mere og det er sværere at luge imellem noget der ligner græsstrå som de såede gør, hvorimod de satte får store og kraftige stængler med det samme.
Nedenunder ses udbyttet af gule løg og rødløg jeg såede.

Skalotteløg
Disse løg blev sat den 13. april og sætteløgene blev købt i Bauhaus. De var lidt dyre, men jeg synes de er nemmere at bruge i køkkenet, fordi de har tynde vægge så man kan hakke dem meget fint.
Alle stikløgene havde delt sig i 2-4 løg, så man får altså mere end et løg pr. sætteløg man sætter. Det er jo ikke dårligt! Jeg vil gemme de mindste af løgene til sætteløg til næste år.
Det eneste jeg kunne ønske mig, er at de var mere aflange i stedet for kuglerunde, det er nemmere at skære aflange løg end runde.
Alm. kepaløg eller gule løg
De kommer også af sætteløg fra Bauhaus, men er noget billigere. Men jeg synes at der er flere her, der ikke kom op end ved skalotteløgene.
Til min store overraskelse er disse løg blevet meget aflange, de ligner mest af alt bananløg, men de var dyrere så jeg tror bare at det er fordi de ikke er vokset nok.
Men fine er de og en god størrelse til os der ikke har brug for kæmpelæg, jeg synes det er så irriterinde at have halve løg liggende i køleskabet. Jeg glemmer dem altid.
Hvidløg
Jeg har høstet Tyrke hvidløgene der blev sat den 22. november og de er noget mindre end jeg havde regnet med, de er ca. på størrelse med de hvidløg man køber i net, men de originale jeg har sat kunne jeg ikke lukke hånden omkring. Men de er stort set alle kommet.

Men de har sat små yngleløg på skaftet, jeg troede ellers de kom oppe i toppen, men her sidder de nederst på skaftet, ca. 10-15 cm over jorden.
Yngleløgene svømmer nu rundt i en olivenolie 🙂

Køkkenhavestatus

Løg
Løgene jeg såede i marts er dukket op, det er nogle små fine “purløg”, som næsten er til at overse, men de er der! Sætteløgene har tykkere blade og skalotterne er ca. 7-10 cm høje med mange blade, hvor de almindelige gule er 5-7 cm og har kun 1-2 blade.
Hvidløg
Alle hvidløg er kommet, undtagen de “1-feds hvidløg” jeg satte. Det var nogle kineser hvidløg fra SuperBrugsen, men jeg havde nu alligevel håbet på de havde slået igennem. Dem jeg satte i oktober er 30-40 cm høje og slanke (flettehvidløg) og de hardneck jeg satte i november er lidt højere og tykkere, dem er jeg ret imponereret over! JEg hev en op i går til maden og snittede den som forårsløg, det smagte super, men jeg må snart holde mig i skindet, jeg har allerede taget 5-6 stykker op, fordi jeg er så nysgerrig på udviklingen.
Jordbær
Jeg har ikke fundet ud af endnu hvor vi skal have årets jordbærbed, der er jordbær 4 steder og jeg har ingen anelse om hvilke der er 1. års, 2. års og 3.års, så vi må gætte lidt når de sætter bær.
Men her i weekenden kom de første blomster, så det tegner godt! Men de breder sig helt vildt, jeg har allerede hevet flere op som ville ind og mænge sig med hvidløgene.
Asparges
Jeg høster nu 5-7 stykker hver anden dag, og jeg skal høste hver anden dag! I lørdags stod der en asparges der var ca. 20 cm og jeg ville vente de 2 dage og så var den 70 cm i går! Så når de får lov skyder de meget hurtigt det sidste stykke, skal jeg lige love for! Jeg har fundet ud af de har den fineste smag og struktur inden bladene slipper stænglen, når de er 10-12 cm, men de når som regel at blive længere, men hvis de skal være rå synes jeg ikke de skal være længere. Selvom man knækker dem hvis de er længere er smagen ikke så fin og ærteagtig som når de er helt unge.
Gulerødder
Det ser ud til de kommer, men jeg er lidt i tvivl om det er tagetes frø, der har forvildet sig hen i gulerodsrækkerne, jeg tror jeg ofre en og nulre bladene, tagetes lugter så kraftigt at jeg må kunne genkende det.
Kartofler
De tidligste vi satte er blevet hyppet og er 30-40 cm høje, de fik plast over pga frosten, hvilket har skudt dem godt i vejret.
Dem der blev lagt lidt senere, er ved at kigge frem, Sava er allerede 7-10 cm høje mens Ditta er begyndt at bryde jordoverfladen, men de nåede næsten ikke at forspire, fordi vi købte dem for sent.