Mad på bål

Når man intet har på programmet og holder kalenderen åben, sker der ofte de dejligste ting. Vores kalender er som regel ret tom, men hverdagsopgaverne hober sig op og weekenden ender med at blive fyldt op med ting der skal ordnes, så vi ikke drukner helt den kommende uge.

Men i denne weekend var der ikke de store opgaver, da børnene har været syge de sidste 2 uger, og på en måde, hvor vi har kunne følge med dagligdagens gøremål. Så da min store dreng spurgte om vi skulle lave bål, hoppede jeg lige i med begge ben, faren lidt mindre begejstret.

Årets første bål på en lun februar dag

Vi havde sået en masse porrer og lagt et hav af kartofler sidste år, men har ikke rigtig fået høstet noget af det, og pga den milde vinter, var det lige til at hive op af jorden.
Så mens bålet kom godt i gang, hentede vi porrer, kartofler, kålblade, løgtoppe, rosmarin og timian fra haven.

Kartofler og porrer i den lille Randers bør
Skræl, skyl og hak i køkkenet og så er vi klar!

Samtidig fik jeg sat en brøddej over med timian og lidt rosmarin, men da det blev lidt impulsivt, fik den en god mængde gær og jeg tilføjede noget yoghurt, for at få hurtig boost af mælkesyrebakterier.
Sidste år købte Jacob en Dutch Oven til mig, som jeg længe har sukket efter. Det er en støbejernsgryde på ben, så man kan hæve den lidt fra bålet, samt et låg med en kant, så man kan lægge kul oven på også, for at opnår en ovneffekt. Desuden er kraftig hank til at hænge den op på bålstativ (skal være kraftigt, da den er mega tung).
Den kræver lidt øvelse, så det hele ikke brænder på, men den er virkelig god, dog skulle jeg nok have haft en i en mindre størrelse, men der er heldigvis god plads i vores bål.

Er der noget små børn elsker, så er det at transportere ting i trillebøre

Vi prøvede diverse bålstativer af sidste år (Petromax, Bonfire og alle alternativer de havde i vores lokale outdoor butik), men de skuffede grumt allesammen.
Bonfire er noget tyndt sjask, der ruster nærmest inden man har købt det, Petromax er kraftigt, men ikke optimal mulighed for hævning/sænkning af gryden efter min mening og alle de andre var så ringe kvalitet at de ikke holdte til udelivet.
Så jeg søgte på hvordan spejderne gjorde og fandt ud af nogle lavede en 8 talsbesnøring på 3 lange grene, og det fungerer suverænt godt! Jeg kunne ikke finde på en god hæve/sænke funktion, men når gryden hænger nogenlunde er det ikke så meget jeg hæver og sænker den, så længe det er gløder. Så det jeg havde brug for at hæve og sænke den, kunne jeg gøre ved at justere grenene lidt ind og ud.
Meget simpelt, og det fungerer super fint. Så skal man heller ikke finde opbevaring til et bålstativ i skuret, win-win.

Suppen på stativ i Trangiagryden og brødet i Petromax Dutch Oven, så er der snart mad!


Jeg har bundet stativet og hænger gryden i nylonreb, så det er selvfølgelig vigtigt at stativet først bliver placeret når værste flammer er væk og der bare er rolige gløder. Men når jeg laver bål, får den altid fuld hammer i starten og så stopper jeg helt med at fylde på, når jeg vurderer at der er nok på til at maden kan blive færdig, når det hele er endt som gløder. Jeg har ikke den bedste erfaring med at lave mad over flammer, synes det er for svært.

Det var meningen at vi skulle have bananklatkager til dessert, men temperaturen var faldet så voldsomt da solen gik ned, at overfladekølingen gjorde at panden ikke kunne holde sig varm. Så er det heldigt vi bare er derhjemme, og kan gå indenfor og få varmen og stegen dem på komfuret.

Havetur i januar

I januar er der ikke så mange solskinsdage, hvor der også er vindstille, ellers føles det bare sådan. Men kombinationen af ingen vind og masser af solskin i januar, kan for det meste drive mig i overtøjet og gå en tur i haven.
Min forventning er af en eller anden grund, at der aldrig er noget man kan lave i haven om vinteren. Men sjovt nok, får jeg ordnet noget hver gang, og jeg ser også en masse opgaver, jeg kunne lave hvis der var overskud og energi nok til det.

Rød Radicchio som jeg fik som en grøn spættet salat i sommers der smagte forfærdelig bittert, jeg lod den stå til rådyrene og nu viser den sit sande ansigt, det gik op for mig at det var en julesalat

Etageløg med fut i
En af de grøntsager som ikke lider af vinterdepression er etageløg. Jeg glemmer altid hvor jeg har sat dem, og ‘lige pludselig’ er de visnet ned og derved umulige at finde, når toppen blæser væk. Hvidløg laver samme nummer med mig.
Når efteråret er mildt, dukker de begge to op med små grønne spirer, og de kan med fordel graves op og deles/flyttes. Hvis man kigger rundt på jorden omkring, finder man som regel topløgene. Og etageløg, er der fart på, selv når de ikke har fået jordkontakt, skyder de ud i vildskab med rødder og grønne spirer.
Det er en hyggelig lille vinteraktivitet at finde nye steder til de små topløg, jeg plejer også at sætte nogle tæt i et par potter, som jeg kan give væk, eller bruge som purløg.

Topløgene fra et etageløg som landede på fliserne, slår flere og længere rødder, i håb om at finde jord

Pil uden rod
Sidste forår, var jeg så heldig at en skøn haveveninde forærede mig en masse flettepil, så jeg endelig kunne afprøve at lave snoede piletræer.
Det var så sjovt at prøve og jeg satte alle stumper som stiklinger, som skød så fint. I efteråret tabte de bladene og tilbage stod en masse piske lige op i luften.
Men da jeg var ude på havevandring, opdagede jeg til min store ærgrelse, at omkring 80% lå fladt ned, og da jeg hev i dem der stod op, endte jeg med at der kun var 3-4 stykker tilbage som stod fast i jorden.
Det var ellers nogle lange lige pil der var nået at skyde i vejret, så havde lige set frem til at kunne lave et par træer igen her til foråret, men de er nu klippet op og stukket dybt i håbet om at de ikke kommer til at lide samme skæbne.

Pil barberet for rødder af ukendt gerningsmand

Jeg gætter på det er en gnaver der synes de rødder bare smager fantastisk, for det ligner næsten at bundene af pilene har været inde i en blyantsspidser. Det mærkelige er at rundt omkring det plastbelagte pilestykke, står mine snoede piletræer plantet direkte i jorden. Altså uden plastdække, lige til at hoppe ned efter rødderne…
Plasten er i øvrigt ikke for pilenes skyld, men fordi vi i nogle år har prøvet at bekæmpe et område som er massivt inficeret af japansk pileurt. Jeg kan blive i tvivl om man overhovedet kan blive kvit med den plante, den virker til at kunne overleve alt, man burde forske noget mere i om den ikke kan bekæmpe kræft eller så noget. Den vinder over det meste, så det ville da være skønt hvis man kunne vende dens superkræfter mod en kedelig sygdom.

Hønen Birthe hjælper med at få de nye stiklinger stukket i

M7 grundstamme stiklinger
Hvert år, når jeg poder frugttræer i marts, stikker jeg toppene at grundstammerne i jorden, i håb om at de slår rod.
Det kan godt tage lidt tid for dem at få en god størrelse, særligt hvis de bliver holdt som herhjemme, med utilstrækkeligt lys, vand og næring. Men de kom også i jorden som et andenrangsprodukt, så når man ikke giver dem mere opmærksomhed end det, tager det også lidt længere tid at opnå det optimale.
Normalt har jeg stukket dem i samme potte som det æbletræ jeg poder, men det er lidt upraktisk når æbletræet skal plantes ud, for stiklingen skal helst ikke forstyrres for meget og kan være længe om at etablere sig. Så sidste år stak jeg dem i mit nye formeringsbed, som er havejord blandet op med lidt grus, placeret skyggefuldt.
Og succesraten er højere end nogensinde. Selv M9 slog rod, og de kan ellers være svære at lave stiklinger af synes jeg.

M7 stiklinger (grundstammer) som har fint med rodnet til at blive pottet op

3 af dem har jeg sat direkte i jorden og resten er kommet i potter.
Jeg har besluttet i år at jeg ikke vil købe nye grundstammer, det var faktisk en lidt svær beslutning, da det er noget af det jeg ser allermest frem til når vi nærmer os marts.
Men jeg skal tage et nyt jordstykke i brug, hvis jeg skal plante dem ud når de vokser sammen, og med de 2 tørkesomre vi har haft, og muligvis får igen, så kan jeg slet ikke overskue alle de potter og planter jeg skal vande.
I stedet vil jeg få arbejdet lidt på at lave et æblebibliotek, i stil med mit pærebibliotek, og få mere fokus på produktion af æblegrundstammer, til den dag, jeg får overskud til at tage et nyt jordstykke i brug.

Stikløg i potter til forårsløg

Vi har nogle store krukker, som vi bruger til sommervækster såsom Dahliablomster, bønner og ærter. Når det er vinter, ryger de i udestuen til vinteropbevaring og så bliver de ellers plantet til igen til april/maj.

Jeg har tit tænkt at det kunne være rart også at bruge dem til noget andet, men synes ikke lige jeg har fundet DET, jeg vil bruge dem til.
I forrige uge købte jeg stikløg i Bauhaus, og da vi gerne vil have både røde og hvide løg, endte jeg på 2 poser på i alt 200 stikløg.

I år har jeg købt stikløg af rødløg og skalotteløg

Vi skal nu nok komme op på 200 løg i køkkenet om året, men da vi stadig ikke har fundet en god måde at opbevare dem på, plejer vi ikke at sætte så mange løg.

Og nu slog det mig at jeg kunne da sætte nogle af de stikløg i sommerpotterne, jeg alligevel ender med at kassere, når vi har sat løg i køkkenhaven!
De når helt sikkert ikke at udvikle sig til løg, men jeg tror bestemt de når at kigge op. Og hvis vi er heldige, når de at få en størrelse som forårsløg, inden potten skal tømmes til sommervæksten.

Stikløgene er sat med få cm mellemrum og dækket med et par cm jord

Hvis jeg ellers kunne nænne at hive stedmoderblomster op af krukkerne igen, kunne man sagtens sætte dem også, så løgtoppene dukker op imellem.
Jeg havde noget tørt mos liggende fra jul, som jeg har kommet ovenpå, men det er mest fordi jeg ikke gider se på den brune jord, så det er altså bare pynt.
Løgene er sat ret tæt, da de jo ikke skal udvikle sig meget, og kunne nok sagtens sættes tættere, som purløg. Jeg har kun dækket med et par cm jord, igen fordi de ikke skal udvikle sig så meget, og egentlig nærmest bliver dyrket som purløg.

Krukken blev dækket med mos, for at slippe for at kigge på den brune jord, og den er blevet vandet meget grundigt, løg elsker vand

Sætteløg er sat

Selvom der stadig kan komme frost og sne, har jeg trodset det og sat rødløg og gule løg under plast. Plasten har jeg lagt ud d. 26. feb. så den har nået at kunne holde på varmen i lidt tid.
De gule løg er sat i en række yderst og de røde er sat ved siden af.
De er sat med ca. 5 cm afstand, eller grebens tandafstand. Det er så meningen at jeg vil høste hverandet løg når de begynder at komme op, så der kommer mere plads i rækkerne og jeg samtidig kan høste tidligt til rugbrødsmadderne.

Plast er udlagt i køkkenhaven ovenpå et tyndt lag kompost d. 26. feb. 
Hullerne lavet jeg med en greb og løgene blev dækket over med kompost

Der blev en håndfuld løg i overskud som jeg satte i nogle potter i drivhuset, i håb om at de skyder hurtigt og som jeg kan gå og klippe toppene af som purløg i løbet af sommeren.

Sætteløg sat i en potte og blev dækket med jord

Såning af løg, porrer og pibeløg

Sidste år havde jeg stor succes med pibeløg og fandt ud af at hvis man bare klippede dem lige over jordoverfladen i stedet for at grave dem helt op, så skød de op igen utrolig hurtigt.
Det betød at jeg slet ikke gravede dem op og her i februar er de begyndt at skyde igen, lidt tidligere end purløg. De burde gå i blomst i år, så jeg vil klippe lidt af dem, men lade dem vokse sig store, så jeg kan høste frø af dem i efteråret.

26. feb – Ludmillas pibeløg (FS512) er skudt op igen og vil gå i blomst i år

Den 13/3 såede jeg vinterporre, sommerporre samt flere af Ludmillas pibeløg i vores uopvarmede udestue. Temperaturen holder sig ml. 4-20 grader og jeg vil hellere have de vokser langsomt derude end hurtigt i vindueskarmen og så skal afhærdes for at komme ud i udestuen.
Jeg har sået frø af røde bananskalotter (Red florence) og kæmpeløg (Alisa Craig), også i udestuen, den 26/2 og dem der lå ovenpå jorden, ved en fejl, er spiret.
Alle de nævnte frø er sået i 1-2 cm dybde.

Løg, porre og pibeløg er sået i de lave firkantede bakker

Jeg havde rigtig succes, sidste år, med forspirring af porre og forårsløg i udestuen, for så at plante dem ud i køkkenhaven da de var ca. purløgsstørrelse. Det gør ikke noget de står lidt tæt i potten, så længe de ikke når at blive alt for tykke, så går væksten i stampe.
Jeg har ikke sået alm. løg før, så det er jeg lidt spændt på om det bliver til noget, de skal jo have noget længere tid end sætteløg, til gengæld er der et hav af forskellige sorter at prøve. Ellers får jeg lavet mine egne sætteløg til næste sæson.

Re-grow af forårsløg

Re-grow læste jeg om i forbindelse med nogle der skrev om at de havde været ude og ‘skralde’, altså tage ud efter butikkernes lukketid og tømme deres skraldespande for varer som er kasseret men i fin stand.
Jeg har ikke tænkt mig at kaste mig ud i skraldespandene dog, men jeg blev lidt nysgerrig på re-grow delen. Det handler om at man kan genbruge sine grøntsager, ved at man spiser det meste og kommer det sidste i en potte hvorefter det vil skyde igen.
Google-søgning på: ‘Regrow kitchen scraps’ giver nogle gode idéer.

Til venstre ses genvækst af de nedklippede forårsløg og til højre er et urørt

Jeg har ikke prøvet med købte forårsløg, da jeg såede en del forårsløg i foråret.
Jeg forspirede dem i potter i drivhuset ligesom porrer og satte dem ud senere, vist nok slut maj.
På billedet er der et fuldt udvokset (og uklippet) forårsløg forrest til højre og dem til venstre for har jeg klippet helt af ca. 1 cm over jorden, hvor de nu er på vej op igen!
Jeg elsker forårsløg på en æggemad eller i tomatsalaten og det passer mig fint at det kun er den grønne del man høster, når man så kan høste hele sommeren!
Det skulle også fint lade sig gøre at stikke den hvide stump af de købte forårsløg i jorden og så vil de etablere sig og sætte en ny top.

Hvidløg i jorden

For ca. 14 dage siden var Jacob ude med fræseren og vende jorden i køkkenhaven, så der var klar til hvidløgene. Egentlig skulle de have været i jorden senest oktober, men jeg har ligget på langs 3 gange den seneste måneds tid, så det er ikke blevet til så meget.

Jacob med naboens monsterfræser

Her i weekenden hjalp vi hinanden med at få sat næste års hvidløg. Jeg har kluntet rundt i rækkerne de sidste år med hvad der var af sorter, så i år har der været streng revision på (Jacob), så nu skulle der ikke være nogen tvivl. Jeg har det med at have 1 række + 2 stk af den ene sort og 6 stk  af den næste sort, så i en række kunne der godt være flere sorter og hvis nogle af dem ikke kommer op af jorden, er det svært at tælle sig frem til sorten, hvis de er samme type.
Udover det har jeg ikke været god til at sætte snor på rækkerne, så 2 rækker blev til 1, så det er vist meget godt at Jacob var med i år, så jeg har styr på de sorter jeg har fået af frøsamlere.

Rækkerne hulles med en greb så hvidløgene er lige til at stikke i

For noget tid siden fik jeg en glædelig overraskelse, Kirsten fra Frøsamlerne havde sendt mig ekstra hvidløgsfed af sorten Vigor, det var næsten lige som juleaften af få sådan en pakke med posten!

Aske som jordforbedring til hvidløg
Tidligere på året så jeg et interview med en svensk hvidløgsdyrker, Åke Truedsson, som anbefalede at man dryssede aske i køkkenhaven, ca. 1 dl aske pr. kvm. til hvidløg. Desværre kan jeg ikke finde den dokumentar igen, den var ellers ret god.
Jeg havde bedt Jacob om at drysse aske inden han fræsede jorden, men jeg glemt at angive mængde, så han tog hele indkøbsposen jeg havde fyldt fra brændeovnen og tømte den ud på ca. 10 kvm. 
Efter at have læst op på konsekvenserne, fandt jeg ud af at hvis man blander aske med vand får man lud (basisk = hæver pH). 
Jeg målte derfor pH i jorden og fik det til lidt over 7. Da pH optimalt skal være 7 for hvidløgsdyrkning, passer det jo fint. Den anden konsekvens ved aske er at træerne optager tungmetaller i større eller mindre grad afhængig af hvor det står og hvad det bliver udsat for (feks. forurening fra biler). Af samme grund har jeg også kun brugt aske fra brændeovnen, hvor jeg ikke har brugt andet end træ fra haven. Dette er ikke er en forsikring, trods jeg bor på landet, da træerne vi har fældet er +10 år og det er ikke til at vide hvad de har oplevet i deres liv, men der har i hvert fald ikke ligget en motorvej her.

Hvidløgene og efterårsløgene (af sorten Presto) er blevet sat 11/11-2012 og der er fordelt et tyndt lag omdannet kompost henover. Fordi de er kommet så sent i jorden, vil jeg fordele noget halm henover her til vinter, så de er lidt bedre beskyttet.
I 2012 kom hvidløgene lige så sent i jorden og 2 uger efter kom frosten og snevejret med et brag (se indlæg), de klarede det fint, så jeg håber det går.

Masser af sættehvidløg og efterårsløg (Presto)
Et kæmpefed af sorten Vigor

Rækkerne, ca. 2,5 meter lange med ca. 10-12 stk i hver:

1-3: Presto efterårsløg
2: Vigor
3: Inchelium Red + Yngleløg af Alexander Tjetjanov
4: 6 x Estisk Rød i den bagerste ende, , yngleløg af Estisk Rød i midten, 6 x Alexander Tjetjanov i den forreste ende
5-7: Blandede hvidløg, alle fra det års høst. 

Panikhøst af løg og hvidløg

I forgårs gik det op for mig at vi havde glemt at få høstet løg og hvidløg, og at DMI havde lovet styrtregn om natten. Så vi stoppede arbejdet kl. 18 og 1½ time efter var vi færdige med at gennemgrave jorden for løg, hvidløg og en række kartofler.
Det er alligevel sjovere at grave lidt ekstra kartofler op i tørvejr og have dem liggende på køl, end at skulle stå i tyk mudder og regn et par dage efter.
Rækken som blev gravet op, var King Edward, og til vores store overraskelse havde kartoflerne lyserøde pletter, men efter en tur på google, kan jeg se at det er helt normalt.
Der var en del syge kartofler, men jeg ved ikke om det er vejret eller læggekartoflen, eller måske jorden…
Det er ligesom om at hvidløgene mangler de yderste skællag så alle fedene er helt blottede. Måske var vi alt for sene ude med dem, selvom toppene kun lige er blevet gullige og småvisne.
Jeg må høre hvidløgsksperterne i næste weekend, hvor jeg skal til hvidløgskonkurrence med Frøsamlerne i Fakse, det bliver spændende at se hvem der har det hvideste, rødeste og største hvidløg og ikke mindst, hvem der er bedst til at flette en hvidløgsranke. Jeg har ikke nogle kandidater til konkurrencerne, men håber at der er nogle der har sættefed til efteråret med.
Løgene er ikke blevet til meget i år, men de var også blevet overmandet af fuglegræs pga det fugtige vejr, og jeg kunne ikke følge med, da jeg har brugt det meste af tiden indendøre på byggeri.
Hvidløgene klarede sig meget bedre, de var ikke så overmandet, trods de stod lige ved siden af løgene, men de var sat i november og jeg vil helt klart fortsætte med efterårssætning af hvidløg.
King Edward kartofler
Rødløg, hvidløg og gule løg

Løg og kartofler i jorden

Er der 2 grøntsager som man kan komme langt med i køkkenet er det nok løg og kartofler, og i dag har vi beslaglagt en kvart del af køkkenhaven til det formål.

Der er lagt 7 rækker kartofler á ca. 16 stk, 2 rækker af Bintje, King Edward og Linzer og i morgen sætter vi en række til af nogle mos-kartofler, Navan, som Jacob fik af en kollega.
De tre der er lagt i dag har været lang tid til forspiring (se om Bintje og de 2 andre), måske lidt for lang tid, men nu ser vi om det kan blive en bonus.
De blev lagt med 75 cm afstand ml. rækkerne, 30 cm ml. planterne og 5-6 cm jord over den øverste del af kartoflen.

Alle spirene fik en knold med små rodpigge på, her Bintje
Der er sat 3 rækker med rødløg, ca. 20 stk pr. række, og 9 rækker med hvide kepa løg. Det snyder lidt i butikken, når man skal købe sætteløg, for jeg købte 250 g rødløg og 500 g hvide løg med forventningen om at få dobbelt så mange, men da løgene var mindre, var der jo mange flere løg i posen. 

Det er grunden til jeg ikke købte stikkeløg af skalotteløg i år, der var 10 gnaldede løg i en pose med 250 g, de var jo nærmest færdigvoksede inden de kom i jorden. Så jeg tror jeg køber frø i år og laver mine egne sætteløg til næste år.

Løg med 10 cm afstand og 20 cm ml. rækkerne

15/5-2011: Kartoflerne er nu ca. 5-10 cm høje, størst er Bintje.

Bintje på vej op

Første bønnehøst

Bønner
I dag høstede jeg mine første bønner.
Jeg høstede kun de bælge som var tørre og papiragtige og det var tydeligt at det var afhængig af hvornår jeg havde sået dem. Jeg høstede Feijon Preto som voksede sammen med majsene, de få Folmer Romme som var kommet samt en række Hutteritternes soppbönna.
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har tænkt på det, men næste år vil jeg prøve at så alle bønner på samme tid, og ikke forskudt. Man sår normalt forskudt for at forlænge sæsonen, men da det er tørrebønner ville det være meget rart at skulle nøjes med at høste en enkel gang i stedet for flere, hvorimod ærter ville det være rart at sprede lidt ud.

Majs
Jeg høstede de sidste majs i dag, den sidste uges tid eller to har der været et par kolber der har været lidt rådne majs i eller har de har været i fasanhøjde så de er spist på forhånd. Men stort set alle planter har ydet, dem som ikke har ydet så godt er yderplanterne i rækkerne.
De sidste 3 majskolber kom i aftensmaden: Sweetcorn chowder 🙂 
Løg
Der er cirka 10 små skalotteløg tilbage nu og de holder sig rigtig flot på hønsenettet i garagen. Jeg har ikke brut så mange løg som jeg plejer og nu starter gryderet/suppe-sæsonen for alvor så der skal sættes mange løg næste år for at vi kan være selvforsynende til årsskiftet.