Stiklinger af frynse alsobia

For mange år siden kørte jeg til en planteskole på Sydsjælland, fordi de havde annonceret at de havde en stueplante der hedder Frynse Alsobia (Alsobia dianthiflora). Jeg synes den er så fin, trods jeg ikke er det store blomstermenneske, måtte jeg bare have sådan en hængeplante.

Desværre gik alle mine planter tabt en sommer hvor vi skulle på ferie og hvor feriepasseren ikke var opmærksom på at hun havde taget vand fra den varme hane 🙁 Siden da har jeg ikke set den nogle steder, men da jeg skulle ned i februar og have læggekartofler i Holbæk planteskole i Megacenteret, spottede jeg en enkel plante som havde brug for en kærlig hånd, som jeg fik til halv pris.
Den fik en større potte og en gang gødning at kvikke op på og så har den ellers begyndt at få små nye blade. Det går jo ikke så hurtigt her i den mørkere tid, fremfor sommeren og slet ikke når man hele tiden skal hen og se om den er vokset lidt 🙂

Frynse alsobia stikling klar til jord

Nogle af de tynde hængegrene knækkede/bøjede under omplantningen, så de blev klippet til stiklinger i stedet, så jeg har noget at give væk eller bytte til sommerens havebesøg og plantebyttemarkeder.
Alle stiklinger er klippet med 2 bladsæt, hvor det nederste bladpar (det der voksede tættest på planten) har fået klippet alle bladene af (se billede herover).
Stiklingerne kommes i små potter med jord, jeg bruger alm. plantesæksjord, evt. det brugte fra sidste år. Bladene må ikke røre ved jorden, så mugner de nemt. Rødderne dannes herefter udfra det afklippede bladsæt under jorden.
Selve stiklingen kan godt vokse sig større uden at have dannet rødder så vær ikke for hurtig med at plante dem om.
Tiden det tager afhænger meget af lysforhold og varme, lige nu står mine under LED sammen med en masse andre spirer. Det ville nok godt kunne lade sig gøre i vindeskarmen, men de ville være længere tid om at få rod og derfor være mere udsatte. Hvis man selv kan vælge tidspunktet ville jeg nok gøre det i april-august, måske også september.

Frynse alsobia stiklinger der skyder så småt

Solstik og solbærstiklinger med rod

Mine vinterstiklinger har været længe undervejs i år synes jeg. De har haft blade og groet fint, men  der har ikke været så god roddannelse som der plejer, måske er det de kolde nætter.

Solstik-stiklinger der skyder afsted
Rødderne titter frem og fortæller at det er tid til ny potte med mere plads

All solbær og solstik stiklingerne har fået rod nu og er blevet plantet om så der står 3-4 styk i hver potte. Det optimale er selvfølgelig at de får hver deres potte, men det har jeg ikke plads til og de fleste skal nok gives væk alligevel.
Særligt solstik var der krudt i og det er de største planter, men moderplanten var også meget stor, så jeg tror den er meget kraftigt voksende.

Fine lange rødder på solbærstiklingerne
Rigeligt med solbær (Titania) og solstik, nu skal jeg bare have fundet et sted til dem

Sommerfuglebuskene gik ikke så godt som jeg havde håbet på, men 4 stk blev det da til.

4 x Buddleja stiklinger som forhåbentligt vil blomstre til næste år

Vandstiklinger af tomater

Her i foråret hvor jeg har båret tomaterne frem og tilbage i drivhuset inde fra vindueskarmen, har der til tider været lidt for meget blæst, så nogle af dem knækkede.
Nogle knækkede helt ved roden, så de kunne ikke skyde op igen, så dem lavede jeg hurtigt stiklinger af, mens planten stadig så frisk ud, trods den var delt i 2.
Jeg har kun haft lavet stiklinger i jord og det var ikke alle der var lige heldig at klare den desværre, så nogle af sorterne er røget af listen for i år.
Men så fik jeg et tip om at de nemt slår rødder i vand, så kan det næsten ikke gå galt 🙂


Tomatstiklinger i vand efter 8 dage

Jeg tog 3 sideskud der var blevet lidt store (jeg havde ikke opdaget dem) og kom dem i et lille glas vand, bladene skal være over vandet. Ligesom med almindelige stiklinger i jord, har jeg reduceret bladmængden lidt, så der ikke er for stort et bladareal den skal forsyne.
Vandet er skiftet 2 gange siden start (1 uges tid), for at forhindre vækst af noget uønsket og at det ikke står og bliver surt. Glasset er placeret bag en masse høje planter i en vestvendt vindueskarm, så den ikke står i direkte sol, men får noget lys at strække sig efter.
Efter 8 dage har den ene (F1’er) af de 3 skudt rigtig mange rødder ud og de 2 andre er godt på vej.
Denne metode vil jeg bruge fremadrettet, den virker umiddelbart mere effektiv og pladsbesparende, når man har vindueskarmene fyldt med potter i forvejen.
Og så er det jo hyggeligt at lave det med en metode, hvor man kan følge med hele tiden 🙂

Stiklinger af fuchsia

Jeg har været så heldig at komme i kontakt med en fuchsiaentusiast nær Holbæk, som havde fået stiklinger af en anden entusiast sidste år og overvintret dem.
Det er så dejligt at man både kan dele sine planteglæder og planter med andre, og jeg er så glad for disse stiklinger for fuchsia og petunia er mine yndlings sommerblomster og jeg ville gerne udvide min horisont lidt udover Nettos sortiment uden at blive flået på planteskolerne. De skal også tjene penge, men jeg synes kun jeg kan finde de kæmpe fuldt udvoksede ampler og jeg er fint tilfreds med en lille stikling i foråret.
Jeg har fået stiklinger af:
-Pink Pearl
-Royal Mosaic
-Checkerboard
-Margareth von Eisenhardt

Her er 2 nodier uden blade og et bladpar i toppen.

JEg har lavet stiklingerne som jeg plejer med de bløde og urteagtige:
1-2 bladpar tages af i bunden og 1 i toppen forbliver. Stiklingen har et nodie (bladpar-samlingspunktet) i begge ender, da det er her den skyder rødder og nye blade ud.
Bladene skal næste trykkes ned til jordoverfladen og jorden skal holdes godt fugtig, så rejser bladene sig op. Kom evt. en pose henover for drivhuseffekt og sæt den ikke i direkte sol, men lyst. Jeg har mine i badeværelset, der har vi nemlig frostede ruder.

Så er der snart nye fuchsiaplanter på vej som vil blomstrer hele sommeren

Forårstegn

Efter 1 1/2 uge i sengen med lændehold er jeg endelig kommet op og gå igen. 3 dage i træk hos kiropraktor gjorde forskellen, så hvis det nogensinde sker igen, er det det allerførste jeg bestiller tid hos.
Små hvide krokus

Så lørdag formiddag tog jeg jakke på og stavrede ud i haven, for at se om der var sket noget i mellemtiden og sørme så om der ikke var lidt forårstegn.

Dorothealiljer og lilla krokus står mange steder i haven

Jeg var også henne og checke de mange træagtige stiklinger jeg tog (se her) og især Ribes (hvid ribs, solbær, blodribs, solstik) ser ud til at få stor succes. Men ellers var det umiddelbart kun snebollebusk som havde svulmede knopper.

Jeg har ladet den dobbelte fiberdug være på lige siden jeg lavet stiklingerne, da det efterfølgende blev vinter igen i hele marts måned, så jeg er utrolig spændt på om de klare den. 
Her den sidste uge har det jo været noget bedre vejr og i næste uge ser det ud til at vi ikke engang får nattefrost i særlig slem grad, så det tegner godt.

Stiklingerne af solstik fra naboen har flotte svulmede knopper
Blodribsen har de største svulmede knopper, men jeg er bange for det er blomster, så de skal knippes af
Stiklingerne af snebollebusken viser grønne knopper

Solbærstiklinger i marts

Denne tid på året er min favorittid til at lave stiklinger. Jeg har en grim tendens til at glemme de urteagtige med blade på om sommeren og de tørre ofte ud for mig, fordi der er så meget andet at lave på den tid. Men lige nu sker der ikke så meget andet end træbeskæring, forberedelser til podninger og at tage træagtige stiklinger.

Min far har rigtig mange solbærbuske af sorterne ‘Titania‘ og ‘Ben Hope‘ og her i weekenden var jeg oppe og klippe grene til stiklinger af ‘Titania’, som vokser godt til og giver masser af store saftige bær, der er nemme at plukke.

Stiklinger sættes tæt, men tyndes ud når de sætter rod

Buskene er nu så småt begyndt at trække saft og knopperne er allerede lidt større end de var i vinters, så det er ved at være slut med at tage vinterstiklinger af dem, så skal man vente lidt og tage urteagtige stiklinger af de nye skud i stedet.
Beskrivelsen herunder gælder for stort set alle i Ribes-familien og er også sådan jeg laver andre træagtige stiklinger.

Træagtige stiklinger af solbær
Grenene der skal bruges til stiklinger skal allerhelst være fra året før, men de sætter nemt rod og jeg har også før haft succes med ældre grene.
Man kan i princippet klippe og gemme dem et koldt og fugtigt sted (f.eks. gravet dybt ned i en grusbunke) allerede lige efter løvfald, men jeg synes det er nemmest at tage dem når de skal stikkes i februar/marts. Jo senere, jo større chance for overlevelse.
På buske som solbær, stikkelsbær, ribs og andre i Ribes-familien er det meget nemt at se hvilke grene der er fra året før, da de gamle grene er brune og meget glatte i barken, hvor skuddene fra forrige år er ru, let flossede og lyse grå-brunlige i barken.

Grønne ender og levende knopper, disse er meget svulmet og må helst ikke være større

Når man klipper dem, skal de være grønlige og saftige nu, ellers er de døde og der skal være knopper på grenene. Nogle buske og selv på samme busk, kan have forskellige størrelse knopper.
Stiklingerne skal være ca. 15-25 cm lange og have en knop i begge ender (og flere imellem de 2 knopper). Rødderne vil vokse ud fra en knop, så klip overskydende gren af i bunden, det vil dø alligevel. Det samme gælder toppen, at den kun skyder fra knopperne, så klip 3-4 mm over den øverste knop, resten vil tørre ud/være udsat for svampeangreb.

Stik gerne stiklingerne langs pottevæggen, så er der plads til flere og de slår lige så godt rod som dem i midten

Potter fyldes med en jordblanding af 50% grus/sand og 50% brugt plantesæk fra sidste år (= jord uden næring).
Stiklingerne stikkes nu i en potte (eller beskyttet bed, der holdes fri for ukrudt) som sættes i skygge, helst nord eller vest vendt. De skal stikkes så dybt at kun 2-3 cm stikker over jordhøjde. Tryk jorden godt til. Når de står så dybt i en luftig men fugtig jord, tørrer de ikke så nemt ud og de rådner heller ikke trods deres bark, da der er så meget grus i blandingen.
Nu er det vigtig at de holdes fugtige og kølige, for deres værste fjende nu er udtørring og for meget varme (ment som at man ikke skal tage dem indenfor eller sætte dem i en sydvendt krog).
Naturen klarer det hele for dig, hvis du bare sætter potterne i en nordvendt krog uden for voldsom vind (det tørrer dem ud), men du kan også give dem et stykke fiberdug henover, for at tage den værste vind og frost, hvis du ikke kan finde læ. Tag fiberdugen af i slutningen af marts.
Nu kan du glemme alt om dem, jeg mindes ikke at jeg nogensinde har måtte vande dem eller gøre noget andet, de er meget nøjsomme og årstiden klarer det hele.

Juni 2013: Alle stiklinger slog rod, se omplantning her

Stiklinger i marts unde fiberdug, for at tage stærk frost og kraftig vind

De begynder at skyde samtidig med solbærbuskene i haven og i løbet af sommeren kan de pottes om til en god plantejord enkeltvis eller sættes ud på blivestedet, men husk at holde ukrudt og græs nede, de er ikke så konkurrencedygtige. Giv dem lidt gødning, så de får en god start.
Du kan også vente til næste forår med at plante dem ud. Der hiver jeg det hele op at potten (når de ikke er frosne mere) og så nulrer jeg det værste jord af og banker dem mod jorden, så er de dejlig nemme at potte om og man skal ikke tænke på om de har skrøbelige rødder. Jeg har hørt at på gartnerier, spuler de dem rene med højtryk og så sælges de som barrodsplanter, så de kan sagtens klare det på den tid af året.

Hvis nu du virkelig glemmer alt om dem, så går det nok alligevel. Det gør jeg nemlig ofte. Jeg får sat en potte et sted jeg glemmer og så går der måske 2 år før jeg ser den igen. Men det klarer de også, trods at de står så tæt. Selvfølgelig er de næsten ikke vokset og det kan ikke anbefales, da man får meget mere ud af at potte dem om det første år. Men jeg synes alligevel jeg vil vise de 2 potter jeg fandt, en fra sidste år og en fra 2 år siden.
Nu skal jeg bare finde et sted til dem og resten får venner, bekendte, kollegaer og hvem jeg møder som mangler en solbær i haven 🙂

Hvis man glemmer sine potter, skal stiklingerne nok holde sig i live i nogle år alligevel
Stiklinger der IKKE plantes om og står tæt, vokser ikke så meget, så pot om! 
Størstedelen af rødderne kommer fra nodierne (der hvor knopperne sad)

Træagtige stiklinger

Vejret har været så bidende koldt og gråt, at jeg først i denne weekend har fået lavet vinterstiklinger eller også kaldet træagtige stiklinger.

Til gengæld har jeg virkelig fået lavet mange. Jeg har taget min formeringsbibel og bladret alle træer og buske igennem og set hvilke man kan lave træagtige stiklinger af nu, og så har jeg ellers blandet jord og forberedt skilte. Jeg synes det er bedst at få læst på det inden og lavet skiltene og så ellers gå i haven, ellers har jeg en tendens til at glemme hvilke det var jeg skulle lave stiklinger af når jeg render rundt derude.

Jeg skal ikke bruge så mange, men det er altid rart at have lidt ekstra og når man har en mark, kan man altid finde et hul i skellet. Om ikke andet kan man tage dem med til havebyttearrangementer og det er altid spændende at se om det lykkes 🙂
Når man tager vinterstiklinger, tager jeg dem altid så sent som muligt, fordi de har en tendens til at tørre ud i løbet af vinteren hvis man tager dem allerede lige efter løvfald, hvor man i princippet kan starte.

Jeg sørger altid for at have minimum 3 nodier (der hvor bladene skyder ud fra) på hver stikling, og 2 i nødstilfælde eller hvis der er langt mellem nodierne. Stiklingen skal helst så dybt i potten/jorden at det øverste nodie lige kigger op over overfladen, på den måde holder den godt på fugtigheden. Men jeg bruger sjældent så dybe potter, så nogle gange er det kun 70% af stiklingen der er under jord.
Potten bliver fyldt med en jordblanding af 50% grus og 50% brugt plantejord fra forrige års plantesække fra drivhuset. Træagtige stiklinger må ikke tørre ud, men de har brug for lugt da barken ellers let rådner, så derfor bruger jeg altid en meget gruset blanding og sørger for at holde dem godt vædet.

Træagtige stiklinger i eftermiddagssolen 

I dag fik jeg lavet stiklinger af blodribs, solbær, hvid ribs, solstik, liguster, forsythia, snebollebusk, kristtorn, sommerfuglebusk, lyserød gyvel, weigela, tornfri brombær, hindbær, klatrehortensia, honningbær og 3 slags blåbær.

Allesammen er lavet på samme måde, pånær kristtorn som er stedsegrøn. Der tog jeg en 8 cm topskud og lod de 2 yderste blade sidde. I bogen stod der at man skulle lave et 2 cm skråsnit for at fremme roddannelsen og at det kan tage op til 3 måneder for at den danner rødder.

Sommerfuglebusk
Liguster stiklinger skulle være noget af det nemmeste at få succes med
Stiklinger af klatrehortensia
Blodribs, måske for sent da knopperne var svulmede

Træagtige stiklinger

Vejret har været så bidende koldt og gråt, at jeg først i denne weekend har fået lavet vinterstiklinger eller også kaldet træagtige stiklinger.

Til gengæld har jeg virkelig fået lavet mange. Jeg har taget min formeringsbibel og bladret alle træer og buske igennem og set hvilke man kan lave træagtige stiklinger af nu, og så har jeg ellers blandet jord og forberedt skilte. Jeg synes det er bedst at få læst på det inden og lavet skiltene og så ellers gå i haven, ellers har jeg en tendens til at glemme hvilke det var jeg skulle lave stiklinger af når jeg render rundt derude.

Jeg skal ikke bruge så mange, men det er altid rart at have lidt ekstra og når man har en mark, kan man altid finde et hul i skellet. Om ikke andet kan man tage dem med til havebyttearrangementer og det er altid spændende at se om det lykkes 🙂
Når man tager vinterstiklinger, tager jeg dem altid så sent som muligt, fordi de har en tendens til at tørre ud i løbet af vinteren hvis man tager dem allerede lige efter løvfald, hvor man i princippet kan starte.

Jeg sørger altid for at have minimum 3 nodier (der hvor bladene skyder ud fra) på hver stikling, og 2 i nødstilfælde eller hvis der er langt mellem nodierne. Stiklingen skal helst så dybt i potten/jorden at det øverste nodie lige kigger op over overfladen, på den måde holder den godt på fugtigheden. Men jeg bruger sjældent så dybe potter, så nogle gange er det kun 70% af stiklingen der er under jord.
Potten bliver fyldt med en jordblanding af 50% grus og 50% brugt plantejord fra forrige års plantesække fra drivhuset. Træagtige stiklinger må ikke tørre ud, men de har brug for lugt da barken ellers let rådner, så derfor bruger jeg altid en meget gruset blanding og sørger for at holde dem godt vædet.

Træagtige stiklinger i eftermiddagssolen 

I dag fik jeg lavet stiklinger af blodribs, solbær, hvid ribs, solstik, liguster, forsythia, snebollebusk, kristtorn, sommerfuglebusk, lyserød gyvel, weigela, tornfri brombær, hindbær, klatrehortensia, honningbær og 3 slags blåbær.

Allesammen er lavet på samme måde, pånær kristtorn som er stedsegrøn. Der tog jeg en 8 cm topskud og lod de 2 yderste blade sidde. I bogen stod der at man skulle lave et 2 cm skråsnit for at fremme roddannelsen og at det kan tage op til 3 måneder for at den danner rødder.

Sommerfuglebusk
Liguster stiklinger skulle være noget af det nemmeste at få succes med
Stiklinger af klatrehortensia
Blodribs, måske for sent da knopperne var svulmede

Et-feds-hvidløg i potte

I år vil jeg prøve at dyrke et-feds-hvidløg. Vi har stadig rigelige mængder hvidløg fra sidste år, så der er rigeligt prøvemateriale.
Til et Frøsamler-arrangement for nylig fik jeg af vide af en anden Frøsamler, at for at hvidløg deler sig i fed kræver det en kuldeperiode med frost. Det betyder at hvis man venter med at sætte fedene i jorden til marts, hvor der ikke skulle komme hård frost mere, vil hvidløgene vokse derudaf uden at dele sig i fed.

Potten med hvidløgsfedene sættes kortvarigt i vand

Jeg har fået nogle små fed af en hardneck hvidløg (Estisk Rød), som bliver rigtig stor og har en nem skal at pille af når den gemmes. Et-fed-hvidløg kan blive meget store af denne type og jeg så et der næsten var på størrelse med et alm. Kina-hvidløg fra Netto. Jeg har også købt nogle andre hvidløg i en grønthandler, da rigtige grønthandlere som regel har de større typer hvidløg som man kan købe i løsvægt.
Da jeg er frygtelig utålmodig i denne grå og kolde tid, har jeg allerede nu stukket nogle fed i en potte inden i drivhuset, så de kan nå at komme tidligere i gang og til marts hvor jeg vil sætte nogle flere fed i jorden til et-fed-hvidløg, vil jeg så plante de andre ud og se om jeg kan få dem endnu større.
Første status i april: Sidste løg er sat i potte

Hvidløgsfed til forspiring i potte (med et lag grus over)

Jeg har også sat lavendelstiklinger i dag indenfor og håber de får godt fat, så jeg kan komme i gang med en kæmpe lavendelhæk i år (se hvordan jeg gjorde).

Lavendelstikling
Lavendelstiklinger i roottrainers

Tomatstiklinger til overvintring

I år vil jeg prøve at overvintre nogle tomater efter en metode Anja Egeriis plejer at bruge.
Det går ud på at man holder liv i en tomat, men da den vil blive ranglet henover vinteren, laver man stiklinger af den så, de nye planter ikke bliver så ranglede.

Tom Tumbling Red busktomat i november

Overvintringstiklinger af tomater
Stiklingerne tages så sent som muligt på sæsonen, for at undgå de bliver alt for store, da de jo skal være indendøre i noget tid.
Stiklingerne er som jeg normalt ville tage tomatstiklinger, 10-15 cm, men lidt bladvækst i toppen, ikke for meget. De stikkes i noget brugt pottemuld, gerne blandet op med lidt grus eller sand.
Stiklingerne sættes i en lys vindueskarm, men ikke i direkte sollys, jeg har sat dem i badeværelset da der er frostet glas og hvide vægge, så der er godt med lys.
Når de har sat rødder (1-2 uger), skal de plantes om i en 2-3 liter potte, som de skulle forblive i hele vinteren. Nu handler det om at holde liv i den til januar, hvor der skal tages stiklinger af den.
I starten af januar, skulle den gerne være lang og ranglet, og der skal man så lægge planten ned, så den vil begynde at sætte sideskud, som vokse lodret op. 
Når de sideskud er 10 cm lange, tages de som stiklinger og de skulle så blive til de planter man kan sætte ud i drivhuset til maj.

Jeg har kun gjort det med ‘Tom Tumbling Red’, da de andre planter var begyndt at få gule blade og havde lidt skimmel. Men busktomaten var fin og frisk, så jeg håber det lykkes. 

Afpillet tomatstikling 1/nov/2012
Tomatstiklinger (1/nov/2012) på badeværelset