Lavendelstiklinger omplantes

Efter stor succes med lavendelstiklingerne i det tidlige forår (se her hvordan), har jeg masser af udplantningslavendler. 
Tidligere så 56 ud til at klare den, men det blev kun til 49 ud af 62, men det er stadig langt over min forventning, det er næsten 80%!
Jeg har valgt at potte de fleste om, så de står i hver deres potte og nippet toppen af de lange ranglede. Da jeg ikke havde mere plads på plantebordet til potter, satte jeg de sidste 12 jeg havde direkte i jorden, selvom de nok har bedst af at blive beskyttet den første tid.
Men jeg er alligevel spændt på hvordan de klarer sig.

Lavendler før ompotning
Rodnet på lavendelstikling

Rød kornel, hvidløg og salat

Salaten spirer
Allerede nu er vårsalaten begyndt at spire som jeg såede for nylig, det er lidt svært at se på billedet, men længst til venstre er der små spirer. Det lignede små græsfrø, hvor de andre er mere som små blomsterkarsefrø.
Hvidløg
Jeg havde sat en del hvidløg i november, men man skal ikke løbe tør for hvidløg, så jeg har sat nogle i potter som kan plantes ud, når vi har fået fræset køkkenhaven. 
Det er nemlig ulempen ved at så om efteråret, det er at man ikke kan fræse ordenligt igennem om foråret.
Men jeg har sat nogle flettehvidløg fra div. supermarkeder hvor nogle er røget udenfor og andre i uopvarmet udestue.
Rød kornel
Er der noget mere farvestrålende om vinteren end rød kornel?
Jeg har haft udkig efter nogle buske jeg kunne tage lidt stiklinger af, og mine svigerforældres nabo havde nogle buske jeg gerne måtte tage lidt stiklinger af, så det gjorde jeg i går.
De fleste røg i potter med 50/50 bakkesand/brugt pottemuld ved nordvendt væg og nogle få røg direkte i jorden. Så må vi se hvad den bedst kan lide.

Alle stiklinger er ca. 20-25 cm lange og har et nodie i begge ender.

18/4-2011: Så er kornel stiklingerne begyndt at skyde udenfor, både dem i potter og dem der er sat direkte i jorden, det ser ud til de næsten allesammen er kommet.
Små blade på vej

Hælstiklinger af lavendel og timian

De lavendelstiklinger jeg lavede i sommers (se blogindlæg) gik tabt, jeg var ikke god nok til at holde dem fugtige i varmen. Så nu vil jeg prøve mig med træagtige stiklinger for at se om det kan gå.
Jeg vil gerne have en lang lavendelhæk foran huset, da de buske vi har nu er kæmpe og rødderne slår ind i fundamentet, så jeg tænkte at lavendler var lige sagen samt nogle enkle stokroser (jeg mener nemlig de har pælerod).
Jeg fandt en spændende blog, Den franske have, hvor der var et super blogindlæg om vinterstiklinger af lavendel.
Sådan gjorde jeg:
En af hemmelighederne til succes med stiklinger af lavendel skulle være, at man skal tage hælstiklinger, altså man finder en stikling der har den rigtige længde (5-7 cm har jeg taget) og trækker den forsigtig ned langs grenen så den hiver lidt bark med fra modergrenen.

Jeg har sat alle stiklingerne i 50% bakkesand + 50% brugt pottemuld (fra sidste års chiliplanter, så er det næringsfattigt). Jeg har placeret dem på gulvvarme i et østvendt værelse, men i midten af rummet, da jeg ikke har nogen glasdør eller gulvvinduer, så de får kun inddirekte lys.

Nu hvor jeg havde gang i middelhavsplanterne, har jeg prøvet at lave stiklinger af timian med samme metode som ovenstående. Så for hver 4 lavendelstiklinger, har jeg sat 1 timianstikling i midten. Så må vi se om de slår rod.

Og sikke en duft de kan afgive, selvom de er i vinterdvale, både lavendel og timian duftede som sol og sommer.


17/03/2011: Efter lidt overvejelser (se kommentarer) har jeg besluttet mig at flytte dem op i vindueskarmen, så de får meget lys, men ikke så meget varme som de ville få på gulvet.
Alle timianstiklingerne er visnet ned allerede 🙁
06/04/2011: Det ser ud til at nogle af lavendlerne har taget fat, for der er ny vækst og de peger mod vinduet. Jeg ville ønske at jeg havde et sydvendt vindue så de kunne få et ordentligt skud forårslys. 
Sol mod højre
Ny lysegrøn vækst på vej
21/4-2011: Det ser ud til at 56 ud af de 62 stiklinger jeg satte, klarer den. Det er jeg ret imponeret over, det er 90%! Der kan ikke gå længe før de skal ompottes, jeg venter stadig på at rødderne titter ud af bundhullerne.
Jeg pendler med dem fra vindueskarmen til udestuen, så de får lidt frisk luft, til de for alvor kan blive i udestuen, som er uopvarmet.

Stiklinger af Ribes

I weekenden tog jeg nogle træstiklinger af solbær, samt af en rigtig god og sød rød stikkelsbær

Alle buskene er forholdsvis gamle, og alle skud jeg tog var fra sidste år.
Det var ren terapi at tage stiklinger af solbær, den duft grenene afgiver, er suveræn på den her årstid.
Stiklinger af solbær
Solbærgrenene var omkring 20-30 cm, med et nodie i begge ender. Solbærstiklingerne røg direkte i en potte med fugtig grus, op ad en nordvendt væg for at undgå udtørring.
Se mere beskrivende metode: her
Stiklinger af stikkelsbær
Stikkelsbærstiklingerne  var omkring 25-35 cm lange, med et nodie i begge ender. Jeg kneb alle knopperne pånær dem som kommer over jorden, for at undgå de laver rodskud. Man kan også knibe knopperne af, når de har slået rod, altså ved omplantning.
De kom direkte i en potte med fugtig grus op af en nordvendt væg, for at undgå udtørring.
Det kan godt anbefales at klippe alle tornene af FØRST…

Rondo stiklinger

I går var jeg ude og hjælpe min far i hans vinmark. Vi nåede ikke så meget før vores fingre frøs til is, men vi kom da igennem 1 ud af de 4 rækker der skal studses.
Afklippet fik jeg med hjem og jeg brugte det bedste til stiklinger og resterne som vingreneflis til rygning.

Den række vi klippede var udelukkende Rondo, så jeg ved ikke om planterne bliver alt for voldsomme i væksten, når den ikke bliver podet på en vækst-begrænsende grundstamme. Nu må vi se hvad det bliver til.
Stiklinger af vin
Stiklingerne klippede jeg i 30-50 cm længder og stak ca. halvdelen ned i fugtig grus i en potte.
Potterne satte jeg på et nordvendt sted, så de ikke får direkte sol og dermed tørrer ud. Man skal huske at stikke en finger i jorden en gang imellem, og checke at de ikke tørre ud.
De blev klippet så der er et nodie (samling på grenen, hvor der sidder en knop) i begge ender, og der var både første og anden-års stiklinger. Jeg regner med 1-års-skudene nemmere slår rod, men man kan jo ligeså godt prøve med 2-års-skudene.

15/5-2011: Så sprang bladene ud på stiklingerne.

Rondo stiklinger i udspring

Vinterstiklinger

Det er lige nu tid og faktisk sidste chance for at lave træagtige stiklinger.
De træagtige stiklinger starter man med at tage om efteråret når bladene falder af og hen til slutningen af vinteren.
Jeg har ikke den store erfaring, andet end dem jeg har lavet på min altan, men der har jeg klippet nogle grene på minimum ca. 20 cm (beskærersaksens længde) og stukket i en potte med fugtig og tæt/lidt tung muld.
I år vil jeg prøve at lave lidt flere solbær, røde stikkelsbær, frilandsvin samt lavendel.
Man skal helst tage dem på en tør dag med tøvejr, men mon ikke de slår rod alligevel og det er nok de færreste der bevæger sig ud efter stiklinger på en kold regnvejrsdag.
Her er en liste over nogle planter man kan tage træagtige stiklinger af om vinteren:
  • Figen
  • Hyld
  • Vin
  • Ribes familien (Solbær, ribs og stikkelsbær)
  • Forsythia
  • Kaprifolie
  • Kornel
  • Liguster
  • Pil
  • Poppel
  • Snebollebusk
  • Snebær
  • Buddleja (sommerfuglebusk)
Jeg læste et sted at man skulle kunne tage af hassel også, men hvis man spørger nøddeguruen Lars Westergaard så kan man slet ikke/kan det være svært i de hele taget at lave stiklinger af hassel.

Den bedste måde skulle være nedkrogning, men så skal man have 1 busk som minimum.

Stiklinger af lavendel

Da mange af buskene som står op af huset har slået rødder ind i fundamentet af huset, har vi besluttet at de skal væk. Det er bla. en stor kristjørn der er næsten 2 meter høj og 1,5 meter bred.
I stedet for skal jeg finde nogle planter som aldrig bliver så store eller er nemme at hive op af jorden igen.
Jeg synes det kunne se rigtig fint ud med en lavendelhæk eller en masse stokroser, men jeg kan ikke helt beslutte mig, så jeg samler frø af stokroser og laver stiklinger af lavendel, så kan jeg altid beslutte mig senere.

Jeg har klippet stiklinger på 7-10 cm, hvor spidsen er urteagtig og bunden er ved/træagtig i en mild form, altså en halvmoden stikling. 
Jeg har stukket dem i jorden i et højbed og lagt en trapezplade over for at beskytte mod stærk sol nu og frost til vinter.
Jeg har også prøvet en anden metode som egentlig bedst virker på træagtige stiklinger, men jeg må lige røve den alligevel.
Det går ud på de bliver rullet i mos i en plaststrimmel og man kan dermed have mange stiklinger på lidt plads. Men bladene rør ved hinanden og det plejer aldrig at gå godt, hvis bladene rør hinanden, så jeg har ikke de store forventninger, men man ved det ikke før man prøver 🙂

Update: Desværre gik det ikke pga. jeg glemte at holde dem fugtige, men jeg har siden haft stort held ved at lave dem i januar/februar/marts indenfor: Vinterstiklinger af lavendel