Thanksgiving tilbehør

Skrevet af Jacob

Selvom vi ikke er amerikanere, eller for den sags skyld pilgrimme, så er der jo ingen grund til at sige nej til et lækkert måltid mad. Vi var inviteret til thanksgiving dinner hos nogle gode venner, der holder meget af det amerikanske, og der blev guffet saftig kalkun med diverse tilbehør. Vi var så heldige at hapse et par opskrifter med hjem:

Garlic Green Beans(opskrift fra magicalrecipes.net)
Ingredienser
500g grønne bønner, blancherede
100g revne gulerødder
1 fed hakket hvidløg
2 spiseskeer olivenolie
50g smør
1 knivspids peber

Fremgangsmåde
Bønnerne blancheres i saltet vand i ca. 3 minutter, herefter kommes de i et dørslag og hældes over med koldt vand. Varm olien på en pande, og svits hvidløgene kortvarigt. Tilsæt smør, gulerødder og bønnerne og lad det hele lune i 5 minutter. Tilsæt eventuelt en sjat vand eller to undervejs for at undgå bønnerne brænder på. Slut af med at komme salt og peber på.

Cremet kartoffelmos(opskrift fra whatsgabycooking.com)
Ingredienser
1,5 kg kartofler
1 dl sødmælk
3 spsk smør
4 spsk revet parmesan
4 spsk mascarpone
salt og peber

Fremgangsmåde
Skræl kartoflerne, og skær dem i stykker af ca. 2×2 cm. Kog dem på medium varme uden salt, indtil de er møre. Vandet hældes fra, og kartoflerne moses. Tilsæt sødmælk, smør, parmesan, mascarpone og rør det hele grundigt sammen. Smag til med salt og peber.

Tranebærsauce til Thanksgiving

I år holdte vi Thanksgiving for sjov for første gang hos min bror. Det var mægtigt, og jeg håber helt sikkert at de gør det igen til næste år, trods det er en amerikansk tradition. 
Der blev lavet kalkun, flutes, minced meat pie, brune kartofler, tranebærsauce, mashed potatoes med bacon og pinjekerner samt en lækker sauce på min brors første grøntsagsfond, aldrig har min kæbe hængt så langt mod gulvet!!! Dybt imponeret, hvis jeg havde en hat på, ville jeg tage den af.
Da jeg skulle lave en kage til en kammerats fødselsdag, måtte Jacob i køkkenet og lave tranebærsauce.
Et skønt thanksgiving måltid!
Her er opskriften han gik efter, som stod på bagsiden af pose. Den kan serveres både varm og kold.
Der blev lavet dobbelt portion til 6 personer, men halvdelen er rigeligt, da man spiser det lidt ligesom ribsgélé.
Cranberry Sauce
350 g rå tranebær
200 g sukker
2,5 dl vand

Vand og sukker varmes i en gryde til sukkeret er opløst og massen koger. Bærrene tilsættes og det hele simre i ca. 10-15 min, hvor det bliver tykt og marmeladeagtigt.
Kan serveres både lunt og koldt, der er traditioner for begge dele.